Ompolstring

OMPOLSTRING OG OMBETRÆKNING

Vi ompolstrer og ombetrækker alle typer møbler lige fra de klassiske designmøbler, arvestykker til det gode loppefund.

Dorte Grønbech Møbelpolstrer holder fast i det traditionelle håndværk. Derfor laver vi alt polstrerarbejde i hånden, og vi benytter de originale  eller samme type materialer, som møblet er født med. På den måde genskaber vi møblets oprindelige udtryk så meget som muligt.

Vi tager altid udgangspunkt i møblets tilstand, før vi går i gang med ompolstring/ombetrækning. For hvert møbel har sit eget liv og formål. Derfor taler vi altid med kunden om, hvor møblet eksempelvis skal stå og hvad det skal bruges til. Derefter tager vi en vurdering af, hvordan opgaven skal løses.