BUTIK

I tilknytning til vores værksted i den gamle sparekasse-bygning på Kirkevej ved torvet i Frøstrup har vi indrettet vores butik. Her har vi en stor udstilling af stof og læder, som vi benytter til ombetrækning, ompolstring samt til syning af puder, puffer, gardiner og hynder m.m.

Vi har designet og syet et udvalg af blandt andet puder og puffer, som du kan købe i butikken. I læder har møbelpolstrer og indehaver, Dorte Grønbech, selv designet og syet et lille udvalg af lædertasker, der udstilles og sælges i butikken.

Butikken åbner vi efter aftale. Men du er altid velkommen til at kigge forbi og se, om vi sidder og arbejder i værkstedet/butikken.

Vi har altid skiftende udstillinger i vores store vinduer, som vender ud mod Kirkevej, hvor du ligeledes kan lade dig inspirere.